Mode & Stil

Supreme x The North Face 2017 Winter Collection

Supreme har løftet sløret for deres anden release i efterår- og vintersæsonen med The North Face. Den tidligere kollektion, der blev offentliggjort i oktober bød bl.a. på unikke iterationer af den klassiske Nuptse-jakke i læder. Denne gang er det dog den velkendte 700-Fill Baltoro-jakke, der har stået for skud.

Den byder på slående grafisk print af bjergsider, der dækker en stor del af jakkens vandtætte nylon. For at bryde designet og skabe kontrast er jakket blevet udstyret med sorte områder på skuldre og albuer. Det grafiske print fortsætter på den aftagelige hætte, der igen giver variation i designet.

Ny Mountain Parka-variant

Supreme og The North Face har også offentliggjort en ny version af den populære Mountain Parka. Den kan bl.a. bryste sig af en nylonkonstruktion, der gør jakken både let og vandtæt. Samtidig lanceres der også både crewnecks, t-shirts, caps og andet med samme grafiske print som de to jakker.

Kollektionen indeholder dog ikke kun beklædning. De to brands er også gået sammen om at skabe et Nuptse-tæpe med 700-Fill-fyldningsisolering, der kan holde dig varm under den kolde nattehimmel. De har også lanceret en ny Expedition Backpack i nylon, med samme grafisk print og justerbare skulderremme.

Den sidste Supreme x The North Face-collaboration i 2017 bliver sat til salg på Supremes webshop samt i deres butikker i New York, Brooklyn, Los Angeles, London og Paris d. 30. november. I Japan lanceres kollektionen dog d. 2. december.

Tags : featured