Motor

Porsche lancerer nyt abonnement – er det fremtiden?

Porsche lancerer nyt abonnement – er det fremtiden?

Porsche har lanceret et nyt abonnement. For 2.000 dollars om måneden er det nu muligt at skifte mellem fire af den tyske bilproducents biler. Du kan tilmed skifte mellem dem lige så ofte, du ønsker. Det er et nyt koncept, der ikke er set i synderligt stort omfang, men det fandtes dog i forvejen. Porsche er dog det første luksusmærke med konceptet.

Hvis du er på udkig efter en luksuriøs bil, men dog samtidig er af den opfattelse, at det virker en kende kedeligt, at du skulle køre i den samme gennem de næstepar år, så kan dette koncept være løsningen. Porsche har nemlig lanceret Porsche Passport, der er et unikt bilabonnement, der appellerer til dig, der ikke ønsker at binde dig til én fast bil.

Med dette abonnement kan du vælge mellem hele fire af producentens lækre biler. Du kan – som sagt – udskifte dem lige så ofte, du ønsker, hvilket du har mulighed for at læse meget mere om på deres hjemmeside. Det er en løsning, der kaldes for Netflix for biler, da du blot betaler en månedlig pris og kan udskifte mellem de inkluderede bilmodeller.

Prøveperiode i Atlanta i USA

Det er endnu ikke et koncept, der er blevet rullet ud over stepperne. Det er noget, der først afprøves i byen Atlanta i USA. Her får brugerne mulighed for at vælge mellem to forskellige abonnementer. Det første abonnement er ‘Launch’, der koster 2.000 dollar i måneden og giver dig adgang til fire modeller: 718 Boxster, Cayman S, Macan S og Cayenne.

Du kan dog også vælge et større abonnement ved navn ‘Accelerate’, der koster 3.000 dollars i måneden og giver adgang til at vælge mellem hele 22 biler, hvilket blandt andet er noget, der inkluderer de populære modeller, 911 og Panamera. Begge abonnementer giver dig mulighed for at skifte bil lige så ofte, du har lyst til, hvis bilerne er ledige.

Det hele foregår via en smartphone-app

Noget af det mest geniale er, at det hele foregår via en smartphone-app. Denne app kan downloades af brugerne, der kan bruge denne applikation til at kontakte nærmeste Porsche-forhandler og fortælle, at de gerne vil udskifte deres bil, hvornår de vil gøre det og til hvilken model. De får naturligvis også en bekræftelse via denne smartphone-app.

Inkluderet i prisen for abonnementet er en Porsche-medarbejder, der sørger for at flytte alle dine ting fra den ene bil til den anden. Han eller hun sørger desuden også for at din telefon bliver koblet op til bilens system, og at radioen er indstillet til netop dine præferencer. Du kan derfor blot sætte dig ind i bilen og forvente, at den er indstillet perfekt.

Med et abonnement hos Porsche Passport er der oven i købet også sørget for forsikring, skat og registreringsafgift. Som bruger af dette koncept handler det blot om at nyde de mange luksuriøse biler fra den tyske bilproducent. Man kan naturligvis håbe på, at det er et koncept, der kommer til Danmark, men om det bliver betaleligt er en anden sag.

Tags : featured